Lukkedage Fredensborg Skoles SFOer i 2023.
Alle daginstitutioner, SFOI og SFOII (klubber) i Fredensborg Kommune afholder årligt 11 lukkedage.
Byrådet har besluttet at de 16 lukkedagene fordeles således:
5 dage besluttet af skolebestyrelsen.
- Uge 29 og uge 30 (17. juli – 28. juli begge dage inklusiv).
- Nytårsaften (Lukket hele dagen. Falder nytårsaften på en lørdag eller søndag bortfalder lukkedagen).
- Derudover er der lukket hele dagen grundlovsdag (den 5. juni) og juleaftensdag (den 24. december).
Skolebestyrelsen fra Fredensborg Skole har i samarbejde med Endrupskolen og Børnehusene Fredensborg besluttet følgende lukkedage for 2023:
- Onsdag den 5. april (dagen inden skærtorsdag).
- Fredag den 19. maj (efter Kr. himmelfartsdag)
- Onsdag den 27. december, torsdag den 28. december og fredag d. 29. december.
Alternativ pasning
Lovgivningen fastsætter, at alle institutioner og SFOer er lukket Grundlovsdag (den 5. juni) og juleaftensdag (den 24. december). Disse to dage har kommunen ikke pligt til at etablere alternativ pasning.
De resterende dage er der mulighed for alternativ pasning, dog ikke for SFOII (klubberne).
Skolebestyrelsen fra Fredensborg Skole har i samarbejde med Endrupskolen og Børnehusene Fredensborg besluttet følgende lukkedage for 2024:
- Onsdag den 27. marts (dagen inden skærtorsdag).
- Fredag den 10. maj (efter Kr. himmelfartsdag)
- 22. december, 27. december og 29. december.
Forældre med behov for alternativ pasning, retter henvendelse til Center for Skole og Dagtilbud. E-mail sendes til Susanne Søholt på suss@fredensborg.dk med oplysninger om barnets navn og daginstitution/SFO I.
Forældre skal melde behovet for alternativ pasning ind senest 6 uger før lukkedag af hensyn til planlægning.
Se mere om lukkedagene på kommunens hjemmeside www.fredensborg.dk under punktet Børn og Unge, Dagtilbud 0-5.
https://fredensborg.dk/borger/boern-og-unge/folkeskoler-og-sfo/sfo
Venlig hilsen
Michael Svarrer og Niels Talleruphus, SFO-ledere.