Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Basen

Basen

Basen er et særligt tilbud i ressourcecenteret på Fredensborg Skole. Målgruppen er elever, som har behov for et anderledes skoletilbud – i en kortere eller længere periode. Alle elever er velkomne. Tilbuddet i Basen er således ikke rettet mod en bestemt gruppe børn, men et tilbud for elever, som har behov for hjælp, støtte eller blot et pusterum.

Basen skal betragtes som et både forebyggende, stabiliserende, underbyggende eller akut tiltag, som er særlig tilrettelagt for den enkelte elev i en aftalt periode.

Basens akuttilbud kan eksempelvis være til de elever, som har været i konflikt i frikvarteret, eller som har brug for et fristed, hvis man fx har haft en dårlig morgen eller på anden måde trænger til at tale med en voksen. Det kan også være til de elever, som har brug for ekstra ro og en ekstra hånd til at løse en opgave.

For de elever, som har behov for et længerevarende tilbud, er der mulighed for at modtage dele eller i kortere perioder hele deres undervisning i Basen. Tilbuddet indeholder differentieret undervisning både fagligt og socialt. Vi har fokus på trivsel, understøttelse og udvikling af faglige og sociale kompetencer og potentialer. Vi lægger vægt på klasseindsatser og samarbejde med alle omkring den enkelte elev.  Der indgås således aftaler og mål for den periode eleven er i Basen – disse aftaler og mål inddrages klassens team og forældre i.

Indsatsen i Basen tilpasses den enkelte elev – der er altid en voksen klar til at støtte og hjælpe.