Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolebestyrelsen - opgaver og valg

Skolebestyrelsens opgaver og valg

Skolebestyrelsen formulerer skolens principper og fastlægger rammerne for ledelsen af skolen.

En aktiv skolebestyrelse er med til at give skolen en selvstændig og klar profil, så forældrene kan se, hvilke værdier skolen tilstræber. Det er også skolebestyrelsen, der godkender skolens budget. Fredensborg Skoles bestyrelse har ikke mindst spillet en aktiv rolle i fornyelsen af skolens bygninger, skolefusionen i 2011 og linjestrukturen i udskolingen og skolereformarbejdet.

I bestyrelsen sidder i alt 7 forældre, 3 medarbejdere og 2 elevrådsrepræsentanter. Skoleleder og souschef er med som sekretariat og rådgivere for skolebestyrelsen og har ansvaret for, at bestyrelsens beslutninger føres ud i livet.

Forældrene vælges for en periode på 4 år, og de kan genvælges, mens medarbejdere, elever og eksterne aktører sidder 1 år ad gangen.

undervisningsministeriets hjemmeside kan du læse mere om skolebestyrelsens arbejde.

Det ligger skolebestyrelsen meget på sinde, at være i god dialog med skolens kontaktforældre, ligesom de generelt arbejder på at synliggøre deres arbejde. Kontakt kontoret på dit barns skole, hvis du vil høre mere om kontaktforælderrollen.