Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Aula

Ændring i Aulas samtykker

Fra den 27. august 2022 sker der en ændring i brugen af samtykker i Aula. Du vil stadig skulle angive om du giver samtykke til at dine kontaktoplysninger må deles med forældre og børn. Derimod vil du ikke længere skulle give samtykke til, at fotos, videoer og lydfiler bliver gemt og delt i Aula. Ændringerne gælder både portrætfotos og andre typer af billeder, som indeholder personer.

Baggrunden for ændringerne er, at Datatilsynet har vurderet, at det er væsentligt for skoler og dagtilbuds arbejde at der kan deles billeder, og at der derfor ikke er behov for et samtykke. Desuden viser erfaringerne fra de første år med Aula, at det har været meget svært for både medarbejdere og forældre at gennemskue og bruge samtykkereglerne. De hidtidige regler har derfor givet anledning til misforståelser.

Ændringerne har udelukkende betydning fremadrettet – gamle billeder, som ikke er vist på grund af manglende samtykke, vil altså fortsat ikke blive vist.

Hvis du opdager billeder på Aula, som du ikke ønsker skal gemmes eller deles, kan du fortsat anmelde de pågældende billeder i Aula eller kontakte institutionen for at få dem fjernet.

Du kan læse mere om ændringerne på denne side på Aulainfo.

 

 

 

 

 

Aula - et let tilgængeligt redskab

Med Aula får du et let tilgængeligt redskab, som gør det nemt og overskueligt at tage del i dit barns hverdag og udvikling på Langebjergskolen. Aula er udviklet for at understøtte samarbejdet om dit barns læring og trivsel. Det skal ske ved at skabe et velfungerende og sikkert rum for god og nem kommunikation mellem skolen, dig som forælder, forvaltningen og andre.

Tilpasset kommunikation

Som forælder kan du få et samlet overblik over alle dine børn, fordi du kan se alle relevante oplysninger i samme overbliksbillede. Aula giver dig gode muligheder for at tilpasse kommunikationen til dine egne ønsker og behov, og du kan fx slå notifikationer fra inden for et bestemt tidsrum eller slå notifikationer fra på diskussioner, du ikke længere ønsker at følge.

Aula - en sikker platform

Med Aula er kommunikationen nem og sikker. Platformen er bygget efter de nyeste standarder og regler for behandling af data og personfølsomme oplysninger og gør det nemt at sikre, at reglerne overholdes. 

Hvordan kommer jeg på Aula?

Du kan komme på Aula via www.aula.dk
 Aula fungerer i browsere som Chrome, Firefox og Edge, men kører ikke i Internet Explorer! Du kan også benytte Aula app'en "Aula for forældre og elever", som du kan hente til Android og iOS. Husk at du skal bruge dit NemID første gang du logger på Aula.

Hvor kan jeg få hjælp til Aula?

Du kan finde hjælp og vejledning vedrørende Aula på:

www.aulainfo.dk/guide-til-foraeldre-og-elever

Aula trin-for-trin guides

Fredensborg kommunes hjemmeside 

Aula info på engelsk, urdu, arabisk, somali og tyrkisk

Den Digitale Hotline på 70 20 00 00

Eller ved at ringe til  skolens kontor

 


Dokumenter


Hvordan logger jeg på Aula-appen?   

Hvordan logger jeg på med MitID?

Hvordan ser jeg mit barns skema?   

Hvordan opretter jeg en besked?   

Hvordan melder jeg mit barn syg?

Dokumenter

Log på Aula appen

Shape Created with Sketch.

Hvordan ser jeg mit barns skema

Shape Created with Sketch.

Hvordan opretter jeg en besked

Shape Created with Sketch.

Aula-vejledning-paa-ukrainsk.pdf

Shape Created with Sketch.

Log på med MitID forældre

Shape Created with Sketch.

Log på med MitID udskoling

Shape Created with Sketch.

Vejledning Tabulex- sygemelde sit barn.pdf

Shape Created with Sketch.